Man kan vel ikke tale om modens historie over kaffen her ved kæret uden at nævne den danske tekstil industri.
Men faktisk er det en historie om viden der går tabt.
Det er mindre end én generation siden Danmark havde en hæderskronet industri med et tærskeværk der virkelig holdt hjulene i gang.
Den Danske Tekstil Industri
Og der var sindssyg mange arbejdspladser i den danske tekstil industri.
.
Og den gang havde Danmark noget der hedder Know-how. Det var vores varemærke internationalt.
Know-how betyder viden om hvordan…
Viden om hvordan man fremstiller tekstil og beklædning, viden om teknologi, medicin, videnskab o.s.v.
Men vi har ikke den know-how mere. vi har ikke den industri mere.
Den flyttede først til baltikum og så videre til kina som en anden rodløs sigøjner.
Og vores Know-how er også væk.
Man kan godt sige at nissen flyttede med. Den bor her nemlig ikke mere.
Flere af de industrier vi havde er flyttet til varmere himmelstrøg måske med lidt nemmere vilkår og arbejdere der ikke har alt for meget fagforening.
Men når en viden ikke bruges eller et fag ikke har tjenere mere forsvinder den viden om hvordan man gør det også.
Teknologien forsvinder jo ikke. Den flyttede med da industrien flyttede.
Men en flygtig ting som viden gør. Viden er ikke en statisk ting. Den er åbenbart organisk på en eller anden facon og den lever af at blive anvendt.
På ca en generation altså omkring 25 år forsvinder stort set al tilgængelig viden om et fag ud af samfundet og væk fra den overflade som er alment tilgængelig.
Selvfølgelg kan man argumentere at der findes museer og historiske fortegnelser og forskning af forskellig art.
Men de store fag forsvinder et for et. det anvendte fag erfaringerne og hands on viden. Den praktiske erfaring.
Industrierne er flyttet og folk er blevet pensioneret eller opkvalificeret til andre ting.
Sådan kan man godt sige at vi bliver lidt fattigere af at blive rige.
Vi er bare ikke selv flyttet med til Kina.
Og derfor er der kommet en afgrund mellem os og den viden vi før besad.
Den behøver en bro.
For i al vores egen historie har vi måtte gentage os selv i en uendelighed jo. Det er faktisk det vi gør for det meste.
Men det er klart at hvis viden er flygtig kan den forsvinde og blive glemt.
Så hvis min farmors viden ikke når mine børn før hun ikke giver den fra sig længere vil den gå tabt.
Selvfølgelig kan vi genoptræne og genopdage færdigheder men det er da absurd at opfinde den dybe tallerken to gange…
! Den dybe tallerken #2
